Rumænsk ordsprog # 5

Hendes mund var tør, og hendes hånd rystede, da hun løftede den for at røre ved stedet på hendes hals, hvor Vasile, Alfaen af deres flok, for kun et øjeblik siden havde kærtegnet hende blidt med sin tommelfinger. Noget så ubetydeligt, og alligevel var det den mest dyrebare berøring, hun nogensinde h...