CH230

Tsuneo

Jeg vågnede, mit bryst strammede, luften var tyk og unaturlig. Udenfor vinduet var verden stadig kulsort, mørkere end den dybeste del af natten. Jeg satte mig op, min puls hamrede, og lod stilheden falde omkring mig—bortset fra at det ikke var stille. Ikke rigtigt. Der var en svag summen, no...