Kapitel hundrede og syvogtreds

Adrik

Jeg kunne ikke lade være med at føle en enorm lettelse, da jeg vidste, at Niko og Vito var i vores varetægt og ikke kunne undslippe byen igen. De havde mistet flere underbosses på få timer, end byen havde mistet gode folk, så jeg betragtede det som en sejr. Boris var den hjælp, folkene havd...