OTTE

ARTEMIS

Han var så smuk, som en fuld himmel på en mørk vinteraften. Dugdråber satte sig på hans pels og glimtede som stjerner i den spæde sol.

Hans øjne var månen, gennemtrængende og så nær, men alligevel så fjerne. Jeg ønskede at række ud, at lade mine fingre glide gennem hans tykke sorte pels...