TREDIVE TRE

THEOS

Uskyldig.

Det ene ord, der rungede i mit sind.

Igen og igen og igen og igen.

Pladen var ikke bare knækket, den var knust. Skår lå på gulvet, og uanset hvor forsigtigt man prøvede at træde udenom dem, ville blodet altid flyde.

Altid.

Nogen måtte betale for dette. Og denne gang ville de...