Kapitel fyrre

Alarics synsvinkel

Jeg går gennem tårnets haver for at klare hovedet, da Richard nærmer sig mig.

"Det var utroligt, søn." Udbryder han og giver mig et stort kram. "Den måde du håndterede det møde på, du var virkelig på toppen." Han smiler frækt. "Og lad mig ikke engang begynde på den trussel. Hvis j...