Kapitel syvogfyrre

Sephie

Efter at have udmattet os selv den aften, faldt vi sammen som en sammenfiltret bunke på sengen og faldt i søvn. Jeg vidste, at han ikke skulle nogen steder. Jeg vidste, at jeg ikke skulle nogen steder. Men der var en større del af mig, end jeg havde indset, der følte sig meget mere sikker ...